»

Südgelände-parken

Natur-Park Südgelände.

Südgelände-parken er en tidligere endestation, hvor du kan tage dine børn med på eventyr og se damplokomotiver og de gamle jernbanespor

Hurtig Info

🚌 Nærmeste offentlige transport
S Priesterweg
♿ Kørestol / høje hæle
Begrænset
💰 Entrépris
En mindre entré
📷 Fotografiregler
Tilladt

Südgelände er et forladt sted, der nu er blevet omdannet til en grøn park. Her kan man udforske naturen og opdage udtjente lokomotiver og jernbanespor fra en tid, der ikke længere findes.

Südgelände blev oprindeligt anlagt som en rangerbanegård i 1889 og blev udvidet flere gange frem til 1930’erne, hvor den også blev brugt som lokomotivdepot. Men da Anhalter Bahnhof lukkede i 1952, blev også denne del af jernbanen lukket, og naturen begyndte at tage over.

Jernbanespor i Südgelände-parken.
Naturen er langsomt ved at æde de gamle jernbaneskinner væk.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

Südgelände-parken åbnede i 1999 og byder på en rejse gennem tiden ind i Berlins jernbanehistorie. Ud over de gamle jernbanespor finder man her også historiske tog og en drejeskive fra den tid, hvor lokomotiverne måtte vendes for at køre i den modsatte retning.

Der er også udendørs kunst udstillet i parken, som desuden fungerer som en botanisk have med et bredt udvalg af truede plantearter.

Damplokomotiv i Südgelände-parken.
Damp lokomotivet kører ikke længere, men hjulene vedligeholdes stadig.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

Der er stier i parken, og der er endda et sted, hvor man kan brede et picnic-tæppe ud og spise den madpakke, man har medbragt. Kørestole kan ikke komme overalt, men generelt er parken anlagt med tanke på tilgængelighed.

Der er også en mindre entré til Südgelände-parken, og de tager ikke imod kreditkort, så husk at medbringe kontanter.

S-Bahn-toget kører helt hen til indgangen. Südgelände-parken ligger lige ved siden af stationen Priesterweg i Schöneberg.

Natur-Park Südgelände.

Sted:
Prellerweg 47-49
12157 Berlin

Afstand: Loading…
Initializing…

Familievenligt: Ja
Pris: En mindre entrépris

Finder indlæg i nærheden…

Kunne du bruge artiklen til noget?

Så klik på knappen med ‘Buy me a coffee‘ og støt Bunker Girl med et lille beløb på Ko-fi.