Anhalter Bahnhof i Berlin er ikke andet end en ynkelig ruin. Dens historie er lige så mørk, som den er glorværdig. Den begyndte i 1839 under den industrielle revolution.

På dette tidspunkt gik byggeriet af den første Anhalter Bahnhof i Berlin i gang, og to år senere blev stationen taget i brug. Men i takt med at Berlin voksede, voksede også togtrafikken.

Europas største banegård

I det nyforenede tyske kejserrige var det nødvendigt at udvide Anhalter Bahnhof, og den gamle station blev revet ned i 1875.

Arkitekten Franz Heinrich Schwechten tegnede den nye station, som åbnede i 1880. En storslået ny banegård, der på det tidspunkt ikke blot var Tysklands største stationsbygning, men også Europas største.

Banegården i det 20. århundrede

Da Hitler kom til magten i 1930’erne, kørte der hvert tredje til femte minut et tog fra Anhalter Bahnhof til mange af Tysklands større byer. Kun den nærliggende Potsdamer Bahnhof var mere travl. Men det var ikke meningen, at det skulle fortsætte.

Hitler og hans arkitekt Albert Speer havde storslåede planer for Berlin. Byen skulle omdannes til verdens hovedstad med navnet Germania.

Det meste af Berlin skulle rives ned, infrastrukturen skulle genopbygges, og der skulle opføres monumenter for at demonstrere det germanske folks overlegenhed.

Det ville blandt andet betyde, at Anhalter Bahnhof skulle lukkes og omdannes til en kæmpe svømmehal. Men så brød Anden Verdenskrig ud.

Anhalter Bahnhof og Holocaust

Under Anden Verdenskrig begyndte det tyske nazistregime at deportere jøder til udryddelseslejre i det tyskbesatte Polen, det såkaldte Holocaust. Jøderne i Berlin var ingen undtagelse.

De blev sat på tog og transporteret direkte mod en sikker død. Anhalter Bahnhof var en af de tre stationer, der blev brugt til deportationerne af jøderne. En anden station var Grunewald med det berygtede spor 17.

Omkring 55.000 jøder blev ført til Theresienstadt-ghettoen, hvorfra de blev sendt til udryddelseslejrene, herunder Auschwitz-Birkenau.

Ramt af luftangreb

Den 23. november 1943 blev Anhalter Bahnhof ramt af det første af tre luftangreb. Banegården blev ramt yderligere to gange i februar 1945.

Banegården fortsatte med at være i drift efter Anden Verdenskrig, men med betydeligt færre afgange. Tyskland var nu et delt land, besat af de vestlige magter på den ene side og Sovjetunionen på den anden.

Den nu nedlagte store togstation lå i den amerikanske sektor i Vestberlin. Da den sovjetiske besættelsesmagt i 1952 lukkede grænsen mellem Øst- og Vesttyskland, blev togtrafikken omdirigeret til Ostbahnhof, der lå i Østberlin.

Nedrivelsen af Anhalter Bahnhof

I august 1960 blev stationens udbombede ruiner revet ned. Kun den storslåede indgang fra 1880 står tilbage som et minde om både en glorværdig og en mørk periode i Berlins historie.

Ud over luftangrebene blev banegården yderligere beskadiget af sovjetisk artilleri under slaget om Berlin.

Og hvis man ser godt efter, kan man også finde spor efter kampe mellem tyske og sovjetiske soldater fra krigens sidste slag.