»

Villaen fra Wannsee-konferencen

Villaen fra Wannsee-konferencen.

På bare 90 minutter ved Wannsee-konferencen blev der truffet en beslutning, der førte til mordet på millioner af jøder under Anden Verdenskrig

Den 20. januar 1942 indkaldte SS-chef Reinhard Heydrich til et møde i villaen ved Wannsee i det sydlige Berlin. Her skulle topnazisterne træffe beslutning om, hvad der skulle gøres ved det såkaldte jødiske spørgsmål. Mødet blev skæbnesvangert for millioner af jøder.

Mødet varede kun 90 minutter, og så var de nået frem til den endelige løsning på jødespørgsmålet, det vi i dag kender som Holocaust eller Shoah.

Begyndelsen på Holocaust

Heydrich havde fået opgaven af luftfartsminister Hermann Göring, og Heydrich ønskede at rense Europa for jøder fra vest til øst. Først skulle Tyskland renses for jøder, derefter de besatte områder.

Mordet på Europas jøder var allerede begyndt året før på Hitlers direkte ordre. Efter Tysklands invasion af Sovjetunionen i 1941 begyndte Einsatzgruppen massehenrettelser af sovjetiske jøder ved skydning.

Reinhard Heydrich

Masseskydningerne demoraliserede soldaterne, og derfor var der behov for en mere effektiv plan for at befri Europa for jøder. Derfor havde Göring bedt Heydrich om at udarbejde en plan, og derfor havde Heydrich indkaldt til Wannsee-konferencen.

Og de nåede frem til den endelige løsning på det jødiske spørgsmål.

Carta Göring
Hermann Görings skriftlige opgave til Reinhard Heydrich om at finde en “endelig løsning på det jødiske spørgsmål”.

Det var først senere i 1942, at planen om at oprette udryddelseslejre som Auschwitz, Sobibor, Belzec og Treblinka i det tyskbesatte Polen og om at transportere jøder til lejrene med tog blev lagt og gennemført.

Villaen fra Wannsee-konferencen er et museum

I dag er villaen i Wannsee, hvor den skæbnesvangre konference blev afholdt, et museum. Det er et dokumentationscenter, som man kan besøge gratis og opleve, hvor Europas mørkeste kapitel i historien begyndte.

Du kan stå i de storslåede stuer, hvor magtfulde mænd uden samvittighed diskuterede massemordet på millioner af uskyldige voksne og børn.

Her kan du læse om Wannsee-konferencen og dens deltagere. Du kan se billeder af de magtfulde mænd. Og du kan se billeder af konsekvenserne og deres koldblodige beslutning.

Det onde står i skarp kontrast til det smukke hus, hvor udstillingen er placeret, og hvor Holocaust begyndte.

Hvor:
Am Grossen Wannsee 56-58
14109 Berlin

Beregner afstand…

Familievenligt: Ikke rigtig
Pris: Gratis

ghwk.de

Kunne du bruge artiklen til noget?

Så klik på knappen med ‘Buy me a coffee‘ og støt Bunker Girl med et lille beløb på Ko-fi.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *