Nazigrave i Berlin: Nazigravenes ubekvemme efterspil

Nazi-grave skaber konflikt mellem forpligtelsen til at udvise respekt, forpligtelser og ønsket om at nægte dem ære. Her er to fremtrædende nazi-grave

Erindringskulturen sættes på prøve, når det gælder nazi-grave. Fremtrædende nazister er begravet i Berlin, og der findes forskellige love, der regulerer, hvordan gravene skal vedligeholdes.

Det blev særligt tydeligt, da ukendte gerningsmænd i 2019 forsøgte at grave Reinhard Heydrichs jordiske rester op. Der blev indledt en strafferetlig efterforskning for at finde de ansvarlige. Heydrichs grav er blot én af flere nazistiske grave, der skaber problemer.

Ud over gravene for fremtrædende nazister findes der også tyske krigsgrave, hvor blandt andet faldne SS-soldater er begravet.

En statsbegravelse og en anonym grav

Reinhard Heydrich var chef for Sicherheitsdienst (SD), en efterretningstjeneste under SS-minister Heinrich Himmler. Heydrich var også initiativtager til Wannsee-konferencen, som blev den egentlige start på det, vi i dag kender som Holocaust.

Heydrich blev snigmyrdet i 1942 under et besøg i Prag og fik efterfølgende en statsbegravelse på Invalidenfriedhof i Berlin.

Dette er Reinhard Heydrichs anonyme grav.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

Hvorfor Heydrichs grav ikke er en krigsgrav

Heydrichs grav er dog ikke omfattet af loven om krigsgrave. Krigsgrave er beskyttet, fordi faldne soldater betragtes som ofre for krig og tyranni, og dette gælder også loyale SS-soldater.

Da Heydrich ikke døde i militærtjeneste, er graven underlagt den generelle lovgivning om gravsteder. Disse grave vedligeholdes i en begrænset periode, indtil familien eller menigheden ikke længere ønsker at vedligeholde dem.

I dette tilfælde besluttede menigheden efter Anden Verdenskrig at fjerne gravstenen for at forhindre, at graven blev et samlingssted for nynazister.

Omvendt er graven stadig beskyttet mod skænding i henhold til straffeloven. Af denne grund blev der indledt en strafferetlig efterforskning, efter at nogle havde forsøgt at grave Heydrichs jordiske rester op.

Det samme gælder for Horst Wessels gravsted.

Martyren, der blev et propaganda-redskab

Horst Wessel var en ung nazist og SA-leder, der blev skudt og dræbt af kommunister i Berlin i 1930. Året før havde Wessel skrevet en ny tekst til en sang, der oprindeligt havde været en sang fra den kejserlige tyske flåde.

Selvom mordet på Wessel fandt sted, før Hitler kom til magten, blev Wessel gjort til en martyr af den senere propagandaminister, Joseph Goebbels. Goebbels gjorde også den såkaldte Horst-Wessel-sang til det nazistiske partis officielle hymne.

Wessel selv blev begravet under stor offentlig opmærksomhed på St. Nikolai-kirkegården i Berlin.

Nogen har sat et gravlys på Horst Wessels grav.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

Wessels grav er blevet skændet flere gange. I 2002 blev hans jordiske rester angiveligt gravet op, og hans kranium blev kastet i floden Spree. Officielt ligger hans jordiske rester stadig intakte i graven, da der ikke findes dokumentation for, at kraniet endte i Spree.

Kort efter krigen blev Wessels grav gjort anonym af de sovjetiske besættelsesstyrker, men rester af gravstenen forblev på stedet indtil 2013.

Problemet med nynazisterne

Både Heydrichs og Wessels grave besøges stadig af nynazister, der lægger kranse, blomster eller tænder gravlys der. Myndighederne fjerner dem, når de opdager dem.

Selvom ingen af gravene længere er markeret, spøger nazisterne stadig i området. Dilemmaet er, at selv onde menneskers grave er beskyttet af gravens ukrænkelighed.

Den tyske erindringskultur handler om at mindes de grusomheder, der blandt andet blev begået af naziregimet. Det betyder ikke, at gravstederne skal være alment kendte. Nynazisterne ved imidlertid præcis, hvor nazisternes gravsteder ligger, og bruger dem som mindesmærker.

Hvor går grænsen for ondskab?

Hvis vi vælger at fjerne nazisternes grave fuldstændigt, bliver vi også nødt til at definere, hvor grænsen for det onde går. Er det naziregimets handlinger? Er det det østtyske regimets handlinger? Er det den sidste tyske kejsers handlinger? Og bør vi så også fjerne de grave, der er forbundet med disse personer?