»

Ruinen af Kaiser Wilhelms Mindekirke

Kaiser Wilhelms mindekirke i Berlin.

I et luftangreb i 1943 blev Kaiser Vilhelms Mindekirke alvorligt beskadiget. I dag står ruinerne som en dyster påmindelse om 2. verdenskrig

Ruinen af Kaiser Wilhelms mindekirke er delvist blevet genopbygget i en moderne arkitektonisk stil. Det var oprindeligt en kirke bygget i nyromansk stil som en protest mod socialistiske værdier og en tilbagevenden til traditionelle religiøse værdier.

Kaiser Wilhelms Mindekirke på Breitsheidplatz i Berlin blev bygget af kejser Wilhelm II og kejserinde Augusta Victoria fra 1891 og frem over en periode på fem år.

Franz Schwechten fra Bygningsakademiet var ansvarlig for arkitekturen, inspireret af Domkirken i Bonn.

Kaiser Wilhelms mindekirke i 1895.
Breitscheidplatz med Kaiser Wilhelms Mindekirke i 1895.
Foto af Friedrich Albert Schwartz. Public Domain.

Under et luftangreb den 23. november 1943 blev kirken ødelagt. Britiske bombefly kastede deres ladning over kirken, der blev fuldstændig ødelagt.

Fire år senere besluttede Stiftelsen Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche imidlertid, at kirken skulle genopbygges. Der kunne dog ikke opnås enighed om, hvordan dette skulle foregå, før i slutningen af 1950’erne.

Arkitekten Egon Eiermann fik til opgave at lede genopbygningen. Han havde foreslået, at det gamle kirketårn skulle rives ned, men dette udløste så stærke reaktioner fra berlinerne, at han besluttede at bevare det bombede kirketårn.

I dag står tårnet som en dyster påmindelse om krigens rædsler.

Kaiser Wilhelms Mindekirke i Berlin.
Kirkens tårn er efterladt som en ruin.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

På hver side af det gamle kirketårn er der blevet bygget et moderne kirketårn og en moderne kirkesal.

Breitscheidplatz, hvor Kaiser Wilhelms Mindekirke ligger, er også rammen om et af Berlins mest populære julemarkeder hvert år i december.

I 2016 blev julemarkedet ramt af et terrorangreb, hvor en lastbil kørte ind i menneskemængden. 13 mennesker blev dræbt og 48 andre blev såret.

Ofrenes navne er indgraveret på trapperne, der fører op til kirken, og på årsdagen er trapperne dækket af kranse og blomster til minde om ofrene.

Mindesmærke for ofrene for terror i 2016.
Blomster, billeder og gravlys på trappen op til Kaiser Wilhelms Mindekirke.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.

Der afholdes stadig gudstjenester i kirken, og det er muligt at se ruinerne indefra. Se kirkens hjemmeside for åbningstider.

Kaiser Wilhelm memorial church at night.

Hvor:
Breitscheidplatz,
10789 Berlin

Beregner afstand…

Familievenligt: Ja
Pris: Gratis

Kunne du bruge artiklen til noget?

Så klik på knappen med ‘Buy me a coffee‘ og støt Bunker Girl med et lille beløb på Ko-fi.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *