»

Berlinmuren ved den delte underverden

Berlinmuren med Liesenbrücke i baggrunden.

Berlinmuren påvirkede ikke kun de levende berlinerne, men også de døde. Historien om den delte underverden fortælles på St. Hedwig Kirkegård.

Berlinmuren skar ikke kun igennem det generelle bybillede i de 28 år, hvor Berlin var delt. Muren delte også flere gravsteder på kirkegårde. Langs Liesenstraße blev underverdenen på tre hele kirkegårde delt.

I dag mindes flere af de prominente gravsteder, der enten blev flyttet eller fjernet, i en udendørs udstilling på en af kirkegårdene under titlen “Den delte underverden” eller Geteilte Unterwelt på tysk.

På St. Hedwig Kirkegård I står stadig flere dele af grænsemuren. I græsset mellem muren og jernbanen er der opstillet 17 tavler, der minder os om, hvordan den 40 meter brede dødsstribe ødelagde gravstederne på de tre kirkegårde.

Udstillingen "Den delte underverden" på St. Hedwig Kirkegård I.
Nogle af de 17 tavler på St. Hedwig Kirkegård I med Berlinmuren i baggrunden.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA.

Det var især i begyndelsen af 1980’erne, da dødsstriben skulle udvides, at gravstederne forsvandt. Hvis graven ikke var udløbet, kunne de pårørende få overført de jordiske rester til genbegravelse et andet sted. De fleste gravsteder forsvandt dog for altid.

De 17 tavler indeholder både billeder og arkivmateriale fra Berlins statsarkiver, menigheder og private arkiver.

De fortæller blandt andet historien om, hvordan grevinde Lichtenaus grav forsvandt. Hun var tillidskvinde og elskerinde til den preussiske konge Friedrich Wilhelm II. Kunstsamleren og diplomaten grev Raczynskis grav forsvandt også.

Berlinmuren på St. Hedwig Kirkegård i Berlin.
De resterende dele af grænsemuren ved St. Hedwig Kirkegård I.
Foto af Chrissie Sternschnuppe@Flickr. CC BY-SA.

Der er selvfølgelig også tekster om Berlinmuren og dens betydning for berlinerne. Der er også en fortælling om nogle af de andre kirkegårde i byen, som blev ramt af den kolde krigs politik, der delte byen med en mur i 28 år.

The Berlin Wall with the Liesenbrücke in the background.

Hvor:
Liesenstraße 8
10115 Berlin

Familievenligt: Ja
Pris: Gratis

Kunne du bruge artiklen til noget?

Så klik på knappen med ‘Buy me a coffee‘ og støt Bunker Girl med et lille beløb på Ko-fi.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *