
HARIBO Shop Berlin er et sjovt sted at besøge. Det er farverigt, sælger HARIBO-slik fra hele verden og har merchandise med vingummibamser.
Det ligger i navnet. HARIBO kommer fra den tyske by Bonn. HARIBO er faktisk en forkortelse af Hans Riegel Bonn. Ikke desto mindre har Berlin en stor butik, der er et slaraffenland for HARIBO-fans, hvor man både kan købe slik og merchandise.
Du bliver mødt udenfor af den berømte gule vingummibamse-maskot, og der er endnu flere vingummibamser inde i HARIBO Shop Berlin.

Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.
Gummybärchen er det tyske ord for vingummibamse. De blev opfundet i 1920’erne af Hans Riegel. Den moderne version hedder Goldbären på tysk, og som en, der har smagt HARIBO-vingummibamser fra både Tyskland og andre lande, er min mening, at de tyske smager bedst.
HARIBO Shop Berlin er meget mere end bare vingummibamser. Her findes HARIBO-produkter fra hele verden, og især danskere glæde sig over, at der er dobbelt op på saltlakrids.
Der er selvfølgelig også noget for veganere. En hel væg fyldt med vegansk HARIBO-slik.

Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.
Mine børn foretrækker imidlertid blandselv-slikket. Man fylder en æske og betaler efter vægt. Min yngste kaldte det en Döner-boks med vingummibamser, men man kan også vælge andre vingummier, lakrids og tyggegummi.

Foto af Chrissie Sternschnuppe@flickr. CC BY-SA.
Der er virkelig noget for enhver smag i HARIBO Shop Berlin, som lever op til sit slogan, der rimer på tysk: Haribo macht Kinder froh – und Erwachsene ebenso (Haribo gør børn glade – og voksne også).
Selvfølgelig er det et kommercielt foretagende, der har til formål at sælge slik. Alligevel er det en sjov oplevelse at træde ind i et sted, hvor verdens mest berømte vingummibamse hersker.

Hvor:
Tauentzienstraße 2-3,
10789 Berlin
Familievenligt: Yes
Pris: Du betaler for det slik, du køber


Skriv et svar