Langs Berlinmuren-mindesmærket på Bernauer Straße står Forsoningskapellet. Det er en lille, rund træbygning med en betonkerne prydet med et krucifiks. Kapellet afholder andagter for ofrene for Berlinmuren, og kapellets form er ikke tilfældig.

Forsoningskapellet har nemlig samme form og størrelse som koret i den kirke, der engang stod lige her på den tidligere dødsstribe.

Forsoningskirken, som den blev kaldt, blev bygget i 1892 i nygotisk stil med et 75 meter højt kirketårn. Kirkens menighed var også enorm. I slutningen af 1920’erne talte menigheden 20.000 medlemmer.

Efter Tysklands deling lå Forsoningskirken lige på grænsen mellem den franske og den sovjetiske sektor.

Kirken fortsatte med at afholde gudstjenester indtil 1961, da Berlinmuren blev bygget. Kirken endte derefter i den såkaldte dødsstribe med grænsemuren på den ene side og indermuren på den anden.

Kirketårnet blev fortsat brugt. Grænsevagter med maskingeværer havde et godt overblik over dødstriben deroppefra.

Den 22. januar 1985 var det slut. DDR-styret sprængte hoveddelen af kirken i luften. Kirkens tårn stod tilbage i seks dage, men blev derefter også sprængt i luften, faldt ned på dødszonen og forsvandt i røg og støv.

Da arbejdet med mindesmærket for Berlinmuren langs Bernauer Straße begyndte i slutningen af 1990’erne, blev Forsoningskapellet bygget og indviet i 2000.

Næsten mirakuløst havde nogen bevaret spiret fra det gamle kirketårn, og det ligger nu, hvor det faldt ned, ved siden af kapellet.

Flere relikvier, herunder et håndskåret trækors fra den oprindelige kirke, er også blevet bevaret og kan ses inde i kapellet. Selv kapellets vægge indeholder murbrokker fra den gamle kirke.

Kirkeklokkerne fra det 75 meter høje kirketårn står udenfor, og når kapellet afholder andagter for ofrene for Berlinmuren, kimer de gamle klokker stadig.

Desuden har der siden 2005 været to rugmarker på hver side af kapellet. Markerne blev anlagt på baggrund af en idé fra den lokale kunstner Michael Spengler. Ruggen bruges til at fremstille oblater til gudstjenesterne i kapellet.

Oblaterne symboliserer Jesu legeme i nadveren eller det sidste måltid før korsfæstelsen. Det er livet, der fejres i dag på den tidligere dødsstribe, hvor livet engang blev taget.